Vægten stiger hos danskerne – ikke alle borgere er med i det sociale fællesskab – og den mentale sundhed har det dårligt – lad os bruge idrætshallerne!
Idræt og bevægelse spiller en vigtig rolle for både fysisk og mental sundhed. Idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer er et vigtigt omdrejningspunkt for at få gjort flere fysisk aktive. Vi ved fra den nationale sundhedsprofil, at særligt unge har en dårlig mental sundhed. Mistrivsel blandt unge er steget markant gennem de seneste fire år, og mere end i resten af befolkningen.
Sidste års vinder af ”VIA’s idræts- og bevægelsespædagogiske pris” Nymarksskolen, Slagelse har hertil vist, at 5 idrætstimer om ugen har forbedret karaktergennemsnittet fra 2015 til 2022.
I 2015 havde 35% af eleverne en karakter under 4, hvor det i 2022 er 15%.
Vi ved også fra andre undersøgelser, at jo bedre fysisk form jo lettere er det også at koncentrere sig uanset om det gælder lærings- eller arbejdsmiljøer.
Skolereformens tanker om mere bevægelse giver super god mening, men kan jo ikke stå alene pointerer formand Jørn C. Nielsen, Danske Idrætsråd & Samvirker.
Men det er vigtigt at børn og unge oplever bevægelsesglæde i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, og som sådan bliver fundament for social udvikling, men som også vil virke særdeles positivt for både den psykiske og fysiske sundhed.
Hvorfor sundhed på dagsordenen
Hvis vi kigger på fysisk velvære er en stor synder overvægt, og her er det op imod 25% der har svær overvægt, hvilket afstedkommer en række fysiske begrænsninger hos disse borgere.
Hvem har svær overvægt
| Under uddannelse | 8,5% |
| Grundskole | 27,2% |
| Kort uddannelse | 22,6% |
| Kort videregående uddannelse | 19,6% |
| Mellemlang videregående uddannelse | 16,6% |
| Lang videregående uddannelse | 9,8% |
| Anden uddannelse | 21,4% |
Kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2021 – Sundhedsstyrelsen
Som det ses er der store forskelle på hvor mange der har svær overvægt i forhold til uddannelsesniveau.
Men afgørende er, at ressourcer/midler også tilgår idrætten, som kan være en vigtig samarbejdspartner for at flere kommer i bevægelse og det faktisk uanset uddannelsesniveau, men hvor alle dem som ikke er fysisk aktive, gerne skal i gang med bevægelse og med særlig fokus på dem med den korteste uddannelse.
Det gælder tillige for seniorerne, som der bliver flere af – disse tiltag bør naturligvis også understøttes omkring bevægelse her fastslår Jørn C. Nielsen.
Også den mentale sundhed og et sprudlende socialt liv er vigtige områder som gør at vi også fungerer som ”hele” mennesker.
Her er det vigtigt, at komme med i fællesskaber og derfor bør der også kigges på ”hvordan vi har det mentalt”, hvor vores sociale liv har stor betydning.
Sociale liv – ensomheden stor
Op imod 25% af grupper føler sig socialt isoleret og det må der kunne gøres noget ved.
Andelen med tegn på social isolation er markant større blandt arbejdsløse (18,5 %)*), førtidspensionister (24,6 %)*) og andre uden for arbejdsmarkedet (20,8 %) end blandt beskæftigede (1,9 %)*).
Omtrent én ud af otte (12,4 %) danskere har tegn på ensomhed, og andelen er større blandt kvinder (14,1 %) end blandt mænd (10,7 %).
Det findes i alle aldersgrupper.
Den markant største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen 16-24 år, hvor 26,3 % har tegn på ensomhed.
Blandt både mænd og kvinder falder andelen med stigende alder indtil den ældste aldersgruppe, hvor andelen stiger en smule.
Der er en relativ stor andel, som har tegn på ensomhed, blandt arbejdsløse (22,2 %), førtidspensionister (26,7 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (28,2 %).
Udnyt de ”tomme” cafeterier i idrætshallerne
En ide kunne være at udnytte de tomme cafeteria rum i idrætshallerne og få dem indrettet, sådan at de både er indbydende men også hyggelige og inviterer til socialt samvær og på den måde – både få borgerne ud og få et sprudlende socialt samvær og netværk.
Derudover når man er i idrætshallen, er det ligeledes naturligt med fysisk aktivitet, hvor at bevægelse kan forbedre borgernes fysik og sundhedstilstand og forhåbentlig få andelen af overvægtige ned betoner Jørn C. Nielsen. Og fortsætter at hvis det skal lykkes, skal nogle af sundhedskronerne omfordeles, sådan at den slags initiativer bliver økonomisk prioriteret.
Skal den lokale idræt hjælpe – er vi idrætsråd er klar til at gå foran – er lokalpolitikerne klar?
*) Kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2021 – Sundhedsstyrelsen
11. april 2023