Fysisk aktivitet (uddrag af Sundhedsstyrelsen’s Sundhedsprofil)
Hvordan påvirker fysisk aktivitet helbredet?
Fysisk aktivitet har stor betydning for folkesundheden i Danmark.
Fysisk inaktivitet anses for at være en betydelig risikofaktor for en lang række sygdomme og tilstande, herunder hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, fere former for kræft og for tidlig død. Samtidig fremmer fysisk aktivitet vores mentale sundhed og følelsen af velvære.
Opgørelser viser, at der i Danmark årligt er 4.600 ekstra dødsfald blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, hvilket svarer til 9 % af alle dødsfald i Danmark.
Der er 11.000 tabte leveår blandt mænd og 6.600 tabte leveår blandt kvinder og et tab i befolkningens middellevetid på 10 måneder for mænd og 11 måneder for kvinder.
Sundhedsproflen 2023
Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet på 150 minutter om ugen ved moderat intensitet, er i 2023 på 55 %.
En større andel af kvinder (59 %) end mænd (50 %) lever ikke op til anbefalingen. Andelen er størst blandt de ældste aldersgrupper og mindst for de yngste mænd.
Bortset fra de 45-54-årige kvinder er andelen stigende med alderen for begge køn. Udviklingen kan kun ses siden 2021, da der hvert år er ændret i spørgsmålene i undersøgelserne fra 2010 til 2021.
Der er en markant social ulighed i forhold til uddannelsesniveau. 69 % af personer med grundskolen som det højest gennemførte uddannelsesniveau opfylder ikke anbefalingerne, mens det for personer med lang videregående uddannelse er 44 %.
Den samme sociale forskel er der, når der ses på erhvervsmæssig stilling, hvor andelen, der opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er mindre blandt borgere uden for arbejdsmarkedet og størst blandt beskæftigede.
Udfordringer og anbefalinger
Det er bekymrende, at så relativt lille en del af befolkningen er fysisk aktive i det anbefalede omfang.
Årsagerne skal fndes i et komplekst samspil mellem både miljø-, samfunds- og adfærdsmæssige faktorer.
Strukturelle rammer, som øger mulighederne for at være fysisk aktiv, begrænser sig ikke kun til indendørs faciliteter som fx idrætscentre, svømmehaller eller ftnesscentre.
Mulighederne skal også findes udendørs, hvor vores aktivitetsniveau i høj grad er bestemt af de omgivelser, vi færdes i. Cykelstier inviterer til at cykle. Stier til at gå (i stedet for at tage bilen) og sikre skoleveje gør det nemmere for forældrene at træffe valget om at lade barnet gå eller cykle til skole i stedet for at blive kørt. Udendørs let tilgængelige idræts- og legefaciliteter samt smukke, spændende og trygge miljøer i det hele taget giver lyst til bevægelse.
En voksende del af befolkningen vælger desuden at bosætte sig i byerne, og byplanlægningen spiller derfor en stadig vigtigere rolle i forhold til den generelle folkesundhed.
Borgeres forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet er forskellige.
Derfor er det en fordel, hvis indsatserne til fremme af fysisk aktivitet spænder bredt, så alle borgere har mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet.
Sundhedsstyrelsen reviderede de danske anbefalinger for fysisk aktivitet og stillesiddende tid i juni 2023.
Mulige indsatser til at fremme fysisk aktivitet
- Strukturelle indsatser, der støtter op om fysisk aktiv transport i hverdagen, fx sikre cykelveje, parker, gang-, og cykelstier og faciliteter som idrætsanlæg og legepladser, der giver så mange aldersgrupper som muligt mulighed for at være fysisk aktive
- Fritidsaktiviteter, der henvender sig til en bred vifte af aldersgrupper og socioøkonomisk position
- Aktiviteter af en høj kvalitet med fokus på bevægelse og motorik i vuggestue og børnehave
- Skole- og fritidsinstitutioner arbejder målrettet med fysisk aktivitet som en integreret del af undervisningen med fokus på bevægelsesglæder og begrebet ”kropslig kompetence”
- At fællesskaber, der indebærer fysisk aktivitet, er positive og inkluderende for at støtte op om borgernes mentale sundhed og trivsel
10. februar 2024