Når foreningen vokser, skal medlemmernes indflydelse følge med
Når idrætsforeningerne bliver større, risikerer medlemmerne at komme længere væk fra indflydelsen. Derfor skal vi ikke kun beskytte foreningsdemokratiet – vi skal udvikle det, så det fortsat er nært, levende og tilgængeligt betoner formand Jørn C. Nielsen, Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS).
Tendensen er i de senere år klar – de store foreninger bliver større og små forsvinder. En ny undersøgelse fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på SDU og Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) understøtter bekymringen. Undersøgelsen viser, at foreningsdemokratiet overordnet har det godt, men også at unge og medlemmer i store foreninger deltager mindre i det demokratiske liv og i mindre grad oplever, at de ved, hvordan de kan få indflydelse.
I Danske Idrætsråd & Samvirker er vi optaget af, at Idrætten ikke må blive professionel i organisationen – og passiv i medlemsdemokratiet
Den store strukturelle udvikling er vigtig:
- Flere medlemmer samles i større foreninger.
- Store foreninger får større administrativ og strategisk kapacitet.
- Men afstanden mellem medlem og beslutningstagere vokser.
- Medlemmet kan lettere blive kunde, bruger eller deltager frem for medskaber og medejer.
En stor idrætsforening er ikke nødvendigvis et demokratisk problem. Men størrelse uden nye demokratiske strukturer kan blive det.
Undersøgelsen er ret markant her:
Derfor handler medlemsdemokrati ikke kun om, hvor mange der møder op til generalforsamlingen. Det handler også om, hvorvidt medlemmerne oplever og kan sige:
- Jeg ved, hvordan jeg kan få indflydelse.
- Jeg har mod på at bruge min stemme.
- Jeg oplever, at nogen lytter.
- Jeg kan få indflydelse tæt på min hverdag.
- Jeg kan engagere mig uden nødvendigvis at sidde i en bestyrelse.
Demokratiet skal ikke kun foregå én gang om året i et klubhus. Når foreningen vokser, skal medlemmernes indflydelse følge med.
Og unge er ikke nødvendigvis mindre demokratiske – de deltager bare anderledes.
Medlemsdemokratiet skal kunne mærkes hver uge på banen, i hallen, på holdet og i fællesskabet. Derfor er værdidialogen i foreningen et centralt område.
Derfor foreslår Danske Idrætsråd & Samvirker tre konkrete veje til både at beskytte og udvikle medlemsdemokratiet:
1. Et nationalt udviklingsprogram for foreningsdemokrati
Et program, der hjælper særligt store idrætsforeninger med at udvikle deres demokratiske organisering.
Fokus kunne være:
- medlemsinddragelse
- unge
- lokal nærhed
- repræsentation
- digitale muligheder
- frivillighed og demokrati
- bestyrelsesudvikling
2. Et “demokratitjek” for voksende foreninger
Når en forening vokser markant, bør den kunne teste:
- Kender medlemmerne deres muligheder for indflydelse?
- Føler de sig hørt?
- Hvor mange deltager?
- Hvem deltager ikke?
- Er unge repræsenteret?
- Hvor lang er afstanden fra medlem til beslutning?
Ikke som kontrol, men som et udviklingsredskab, som i øvrigt er en del af DIS’s nyudviklede bestyrelseskompas.
3. En ”demokratisk udviklingsplan” ved større organisationsændringer
En demokratisk konsekvensvurdering bør derfor være en naturlig del af større fusions- og organisationsprocesser og spørgsmålet ikke kun være:
Hvordan får vi økonomien og administrationen til at fungere? men også:
Hvordan sikrer vi nærhed, fællesskab og medlemsindflydelse, når organisationen bliver større?
En demokratisk konsekvensvurdering bør være et vigtigt fokus i fusionsprocessen.
Vækst er en styrke. Vi skal ikke bremse idrætsforeningernes vækst – men sikre, at demokratiet kan følge med. For en stærk forening måles ikke kun på, hvor mange medlemmer den har, men også på, hvor mange medlemmer der har mulighed for at få indflydelse, siger Jørn C. Nielsen.
17. august 2026