TrænerAkademiet – “Vi træner fremtidens frivillige” – Danske Idrætsråd & Samvirker støtter det vigtige projekt

TrænerAkademiet – vi træner fremtidens frivillige!

Center for Ungdomsstudier samlede i dag bl.a. “Akademilederne” i TrænerAkademiet på Gerlev Idrætshøjskole.

Her bød Kirse Ellegaard, Center for Ungdomsstudier velkommen og ungdomsforsker Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier gjorde status på de allerede opnåede erfaringer fra de over 2.200 deltagere.

Årets indsats, som Danske Idrætsråd & Samvirker er en del af – tager udgangspunkt i projektet “Mange spørger nogen – vi spørger ALLE” og de nye akademiledere blev inspireret af 2 indlægsholdere.

Frivillig konsulent Brian Lindskov Larsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde fortalte bl.a. at ikke mindre end 112.218 årsværk i det danske samfund er frivillige, som svarer til 8,9% af Danmarks BNP.

Specialkonsulent, PhD Mie Maar Andersen, Videncenter for handicap introducerede forsamlingen til de 4 F’er:
Forståelse
Flexibilitet
Forudsigelighed
Fællesskab
Som er vigtig som træner/leder at inddrage når alle skal inkluderes.

Endelig sluttede forstander Frederik Ullerup dagen af med at fortælle om en række spændende projekter som eleverne på idrætshøjskolen havde udtænkt –

Danske Idrætsråd & Samvirker er glade for at være en del af “Trænerakademiet” og det var en fornøjelse at deltage og fornemme den positive energi hos deltagerne, hvor bl.a. vores formand Jørn C. Nielsen deltog.

Foto: Fra højre Søren Østergaard, Ayse Kosar Larsen, Kirse Ellegaard, alle Center for Ungdomsstudier og formand Jørn C. Nielsen, Danske Idrætsråd & Samvirker.

9. september 2026